At køre på isglatte veje virker i starten næsten ulogisk. Man drejer – og bilen fortsætter ligeud. Man bremser – og det føles, som om bilen får sin egen vilje. Det lyder dramatisk, og det er dramatisk… men det er ikke farligt, når du ved, hvad du laver. Det er faktisk den store hemmelighed bag vinterkørsel: Det føles ubehageligt i kroppen, før det bliver farligt i virkeligheden. Når du lærer forskellen, får du både ro i hænderne og kontrol over bilen.
Mange nye bilister frygter vinteren, og den frygt er helt logisk. Danmark er et af de steder, hvor vejene skifter humør på få minutter – tør asfalt kl. 08.00, spejlglat kl. 08.20. Alligevel bliver tusindvis af danskere mestre i vinterkørsel hvert år, ikke fordi de er ualmindeligt modige, men fordi de får rutine, teknikker og forståelse for, hvad der faktisk sker mellem dæk og is. Den viden får du i denne artikel.
Hvorfor glatte veje er farlige (og hvorfor de alligevel ikke behøver at være det)
Glatte veje er farlige af én simpel grund: friktionen forsvinder. Dækkene mister deres greb, og når det sker, reagerer bilen langsommere, mere sløret og lidt som en båd, der driver sidelæns. Det er næsten komisk første gang – men også ret skræmmende, hvis du ikke ved, hvorfor det sker. Den manglende friktion betyder, at bremselængden bliver markant længere. På ren is kan den blive op til ti gange længere end på tør vej. Pludselig forstår man, hvorfor erfarne chauffører siger “hold afstand!” med samme alvor som en læge, der råder dig til at få mere søvn.
Men glatte veje er ikke farlige hele tiden. De er mest farlige, når temperaturen ligger omkring 0°C, og vejene fryser i lommer: broer, skovstrækninger, overskyggede sving. Det er ikke altid synligt – faktisk kan “sort is” (den usynlige isfilm på asfalten) være det mest forræderiske. Derfor bliver mange overraskede, og overraskelsen er farligere end isen. Hvis du ved, at vejen kan snyde dig, er du pludselig forrest i spillet.
Her er en lille detalje mange glemmer:
Du kan faktisk mærke glat føre, før du ser det. Rattet føles lidt lettere. Bilen svarer lidt langsommere. Der er en diskret slinger, når du skifter bane. Det er som et sprog mellem dig og bilen – og du lærer hurtigt at forstå det.
Det lyder måske som meget at holde styr på, men bare rolig… vinterkørsel er langt mere intuitivt, end du tror. Og senere i artiklen får du både teknikker, tjeklister og konkrete øvelser, der gør dig markant mere selvsikker på sne og is.
Forberedelse før vinterkørsel: Det starter faktisk før du tænder bilen
Det lyder næsten kedeligt, men sandheden er, at vinterkørsel handler mindre om “dygtighed bag rattet” og mere om alt det, du gør inden hjulene ruller. Mange nye bilister tror, at isen først er et problem, når de møder den – men den rigtige forberedelse starter i indkørslen, på parkeringspladsen og i tankerne. Det er ofte her, man vinder (eller taber) kontrollen.
En af de mest oversete faktorer i vinterkørsel er dækkene. Vinterdæk er ikke bare “blødere gummi”; de er det eneste, der faktisk rører vejen. Et godt vinterdæk kan forkorte bremselængden på is med mere end 30 %, ifølge flere europæiske undersøgelser. Det lyder måske ikke af meget, men i praksis kan det betyde forskellen på et hjertebanken og en ødelagt kofanger. Desuden skifter vejens friktion hurtigere, end mange tror – én vejstrækning kan være tør, den næste fedtet, og den tredje fuld af frossen slud. Vinterdæk tilpasser sig alt det, men hvornår du skal skifte til dem, kan også have stor betydning for sikkerheden. Læs mere i vores guide Hvornår er det tid til at skifte til vinterdæk? Guide til sikkerhed, regler og timing, hvor vi gennemgår regler, timing og tips til at vælge de rigtige dæk.
Der er også en lille detalje, som mange overser: dæktryk. Når temperaturen falder, falder trykket også – ofte 0,1 bar for hver 10 graders temperaturfald. Manglende tryk gør, at dækkene får dårligere vejgreb, og det gør bilen tungere at styre. Det er ikke dramatisk, men det kan skabe en lille forsinkelse i reaktionen, og den forsinkelse vokser, når der er is på vejen. Derfor giver det mening at tjekke dækkene oftere om vinteren end resten af året. Ikke fordi du er paranoid – men fordi fysikken ikke tager pauser.
Før du kører, skal du også sikre, at bilen faktisk kan “se”. Ruder, spejle og lygter fyldt med rim eller sne reducerer synsfeltet mere, end man lige tror. Mange ulykker skyldes ikke selve glatføret, men dårlig udsigt: en fodgænger, der går i mørket, en cyklist med dårlig refleks, eller en bil der allerede kæmper med vejgrebet. Det er små ting, som tager to minutter at ordne, men de gør en enorm forskel.
Og så er der føreren – altså dig. Det er nemt at glemme, hvor meget vores mentale tilstand betyder. Hvis du allerede er stresset, træt eller i tvivl, bliver du langt mere sårbar overfor de små glid, bilen laver. Vinterkørsel kræver tålmodighed, men det kræver også, at du giver dig selv tid. Ingen kører godt på is med hovedet et andet sted.
Når alt det er på plads, står du stærkere end mange tror. Forberedelse virker ikke dramatisk eller avanceret, men det er præcis derfor, den virker. Den fjerner alle de små risici, så du kun skal koncentrere dig om én ting: kørslen.
Teknikker for sikker kørsel på glatte veje
Når bilen endelig ruller ud på isglatte veje, ændrer alt sig en smule. Det, der føltes naturligt på tør asfalt, bliver pludselig mindre intuitivt. Mange nye bilister opdager for sent, at selv små bevægelser på glat underlag får større konsekvenser. Ikke farlige konsekvenser – hvis man ved, hvordan man arbejder med bilen i stedet for imod den.
Et af de vigtigste principper er at holde alle bevægelser bløde. Rattet, speederen, bremsen – alt skal foregå roligt. En brat bevægelse kan få bilen til at miste balancen, og når først bilen glider, bestemmer den ikke længere over dig; du bestemmer over den. Det virker måske modsætningsfyldt, men på glatte veje handler sikkerhed faktisk om at gøre mindre og langsommere end man tror. Det er en stille form for kontrol.
En anden ting er hastigheden. De fleste ved, at man skal køre langsommere, men ikke alle forstår hvorfor. Det handler ikke kun om at have længere bremselængde – selv ændringer i retning kræver mere plads. Når du drejer hjulene på is, skal de både dreje og skabe vejgreb samtidig. Jo højere fart, jo sværere bliver det. Derfor føles lave hastigheder ofte mere trygge, selvom det i starten kan føles “for langsomt”.
Der er også teknikken med at bremse med omtanke. Moderne biler har ABS, men ABS kan ikke trylle. Det kan hjælpe dig med at styre, mens du bremser, men det reducerer ikke farten hurtigere på is. Mange bliver overraskede over, hvor lang bremselængden faktisk bliver. I glat føre kan den være fire gange længere end på tør vej. Det er ikke en fejl – det er fysik. Derfor anbefaler erfarne kørelærere at bruge motorbremsning i kombination med lette tryk på bremsepedalen. Det holder bilen stabil.
Hvis bilen begynder at skride, er den største udfordring ofte panikken. Kroppen vil instinktivt gøre det forkerte: bremse hårdt eller dreje for meget. Men den rigtige reaktion er mere simpel:
- Slip speederen
- Hold rattet i den retning, du vil
- Lad bilen genfinde vejgrebet
Det føles næsten passivt, men det virker, fordi bilen så får mulighed for at “samle sig” igen.
Det er små teknikker, men de skaber en helt ny måde at tænke kørsel på. Ikke aggressivt, men samarbejdende. Ikke nervøst, men opmærksomt. Det er næsten paradoksalt, men jo roligere du kører på is, desto mere kontrolleret bliver du.
Typiske fejl nye bilister laver – og hvorfor de sker
Mange nye bilister føler sig nogenlunde trygge på tør vej, men når temperaturen falder, og vejene bliver glatte, dukker de samme fejl op igen og igen. Det handler sjældent om manglende vilje til at køre sikkert – det handler om manglende erfaring. Og når man ikke har prøvet at miste vejgreb før, er det svært at forudse, hvordan bilen reagerer.
En af de mest almindelige fejl er, at nye bilister kører med samme rutiner som om sommeren. De holder samme afstand, bruger samme hastigheder og regner automatisk med, at bilen “nok skal reagere som den plejer”. Men ifølge Vejdirektoratets tal sker omkring 16-18 % af alle vinterulykker fordi bilister undervurderer vejens glathed og ikke justerer deres kørsel efter forholdene. Det er et ret højt tal – især når man tænker på, at mange ulykker kunne undgås med få, enkle ændringer i adfærd.
En anden typisk fejl er at bremse for hårdt. Det sker især ved lyskryds, fodgængerfelt eller uventede stop. Nye bilister får en slags “panikreaktion”, og så bliver bremsen trykket helt i bund. Men på is forlænger det faktisk bremselængden, fordi hjulene mister kontakt. Ifølge FDM kan bremselængden på ren is være op til 7 gange længere end på tør asfalt – et tal, der ofte overrasker elever på køreskoler.
Der er også en tendens til at dreje for meget, for hurtigt. Det giver overstyring eller understyring, især i sving. Mange tror, at de kan “tvinge” bilen til at dreje ved at dreje rattet mere, men på glatte veje virker det stik modsat. Hvis hjulene ikke har greb, reagerer bilen slet ikke på rattet – et problem, som står bag en stor del af de glatføre-ulykker, der sker ved lav fart.
Og så er der et andet problem, som er mere menneskeligt end teknisk: spændinger i kroppen. Når nye bilister bliver nervøse, stivner de. De spænder i skuldrene, holder rattet for hårdt og glemmer at trække vejret ordentligt. Det lyder banalt, men når kroppen er anspændt, bliver reaktionerne skarpere og mindre kontrollerede. I en undersøgelse blandt danske kørelærere svarede over 60 %, at “nervøsitet hos elever” er en af de primære årsager til fejl på glatte veje.
Det interessante er, at de fleste af disse fejl ikke handler om manglende dygtighed – men om manglende forventning. Nye bilister bliver ofte fanget på det forkerte ben, fordi bilen ikke reagerer, som de tror. Og når kroppen så reagerer automatisk, gør den ofte det modsatte af det, der virker.
Den mentale side af vinterkørsel – hvad der sker i dit hoved
Følelser spiller en langt større rolle i vinterkørsel, end mange tror. Man kan have læst alle reglerne, set alle videoer og hørt kørelæreren forklare teknikkerne ti gange – men når bilen glider bare en lille smule, ændrer kroppen sig med det samme. Hjertet banker hurtigere, hænderne bliver fugtige, og man spænder automatisk i kroppen. Det er en naturlig reaktion, for hjernen opfatter glat føre som en trussel.
Nye bilister kæmper især med overvågningstræthed, altså følelsen af at skulle være “på” hele tiden. De ved, at der kan ske noget uventet, og derfor holder de øjnene stift på vejen. Problemet er, at det ofte gør dem mere nervøse. I en undersøgelse fra DTU Transport svarer flere unge bilister, at de føler sig “mentalt udmattede” efter blot 20-25 minutters vinterkørsel. Det siger noget om, hvor meget energi det kræver at køre i glat føre, når man stadig er ny.
For nogle handler frygten ikke kun om glatte veje, men om at gøre noget forkert foran andre bilister. Mange nye chauffører føler sig dømt, hvis de kører langsommere, bruger tid på at manøvrere eller laver et lille fejlskøn. De tror, at “alle andre” er mere sikre og mere erfarne. Men sandheden er, at selv voksne bilister med 20 års erfaring også laver fejl om vinteren; forskellen er bare, at de ved, hvordan det føles, og derfor går panikken ikke lige så hurtigt i gang.
Det kan virke lidt paradoksalt, men nogle elever bliver faktisk mere nervøse, når de er ude at køre med en erfaren person. De tror, at de skal bevise noget. Men i virkeligheden lærer man bedst, når kroppen er rolig. En kørelærer sagde engang til mig: “Det er ikke glatføren, der er problemet. Det er frygten for den.” Og han havde ret. Når man tør acceptere, at bilen nogle gange slipper lidt, bliver man langsomt mindre bange for det.
Til sidst er der den mentale fælde, mange falder i: overkompensation. Når man bliver nervøs, reagerer man ofte for kraftigt. Man bremser for hårdt, drejer for meget eller slipper rattet for pludseligt. Hjernen vil hurtigt “fikse” situationen, men på is virker de hurtige bevægelser ofte imod en. Det er derfor, erfarne vinterbilister altid virker så rolige – de har lært at stole mere på teknikken og mindre på panikken.
Den gode nyhed? Alt det her kan trænes. Nervøsitet er ikke et tegn på, at man er en dårlig bilist. Det er et tegn på, at man endnu ikke har samlet de erfaringer, der gør vinterkørsel mere forudsigelig i hovedet. Og når man først begynder at forstå, hvor meget mental ro betyder, bliver selve kørselsteknikkerne også lettere at bruge i praksis.
Kørselsteknikker, der giver dig bedre kontrol på is og sne
Det lyder måske lidt hårdt, men vinterkørsel handler ikke kun om at “være forsigtig”. Mange nye bilister tror, at langsom kørsel i sig selv gør dem sikre, men det er kun halvdelen af sandheden. Den anden halvdel er teknik – helt konkrete bevægelser, som giver dig kontrol, når bilen begynder at opføre sig uforudsigeligt. Her er de vigtigste.
Brug af lavt gear – mindre hastighed, mere stabilitet
Når underlaget er glat, er det nemmere at holde bilen stabil ved at bruge lavere gear. Det giver mere motorbremse og mindre risiko for, at hjulene spinner.
Mange undervurderer faktisk motorbremsens effekt, men den gør en enorm forskel. Den tager belastningen væk fra bremsepedalen, så bilen ikke låser hjulene.
Et lavt gear betyder ikke nødvendigvis, at man kører langsomt – det betyder, at bilen er mere forbundet til underlaget. Det giver dig ro og mere kontrol, især i sving eller ned ad bakke.
Jævn fart og bløde bevægelser
Hårde bevægelser skaber hårde reaktioner. På glat føre bliver det hurtigt til et problem.
Så tænk i blødere impulser:
- Tryk pedaler stille ned
- Drej rattet i små bevægelser
- Undgå pludselige accelerationer
- Lad bilen glide, når du kan
Det lyder banalt, men det kræver øvelse. Kroppen vil ofte reagere hurtigt ved fare, men på is er “hurtigt” næsten altid det samme som “forkert”.
Sikker bremsning på glatte veje
Det er her, de fleste nye bilister bliver nervøse. Og det forstår man godt. Når bilen ikke stopper som forventet, virker det som om, man mister kontrollen.
Men sandheden er, at moderne biler har gode systemer – ABS, ESC og traction control – som arbejder for dig. Problemet er, at mange bilister ikke ved, hvordan de skal bruge teknikkerne sammen med bilen.
Den rigtige teknik:
- Hold et fast, men ikke hårdt tryk på bremsen
- Lad ABS arbejde (du kan mærke det som små vibrationer)
- Hold rattet lige, så bilen ikke skrider
- Bremse tidligt – meget tidligere end på tør vej
Ifølge FDM øges bremselængden på is med op til 10 gange sammenlignet med tør asfalt. Det betyder, at en bil, der normalt stopper på 8 meter, pludselig kan bruge 80 meter. Det forklarer også, hvorfor “tidlig bremsning” ikke bare er et råd – det er en nødvendighed.
Teknikken mod udskridning – både for- og baghjul
Udskridning kan virke voldsomt, men det er faktisk en af de situationer, hvor små bevægelser gør den største forskel.
Hvis forhjulene skrider (understyring):
- Slip langsomt speederen
- Ret rattet lidt op
- Lad bilen genfinde vejgrebet
Den største fejl er at dreje endnu mere. Det virker logisk, men det forværrer kun situationen.
Hvis bagenden skrider (overstyring):
- Drej roligt i samme retning, som bagenden glider
- Giv lidt gas, men ikke meget
- Hold skuldrene afslappede, så du ikke overstyrer
Det kan føles mærkeligt at give gas, når bagenden slipper, men det stabiliserer faktisk bilen – så længe det gøres meget blidt.
Bakning og parkering i glat føre
Selv parkering kan være noget af en udfordring om vinteren. Særligt på små villaveje, hvor sneen sjældent bliver ryddet helt væk.
Nøglen er at bruge minimal kraft. Bilen reagerer ofte hurtigere på baghjulene i sne, så giv dig tid.
Selv erfarne bilister bruger flere forsøg om vinteren, og det er helt normalt. Parkering handler ikke om at imponere nogen; det handler om at få bilen sikkert ind i en bås.
Brug terræn og underlag til din fordel
Mange tænker kun på det, der sker under hjulene, men vinterkørsel handler også om det, der er omkring dig.
- Kør på det sandede spor, hvis du kan
- Undgå blank is (den er let at spotte, fordi den skinner)
- Brug snekanter som visuelle guider
- Hold afstand til snebunker – biler kan forsvinde bag dem
Især på landeveje, hvor sneen bliver presset ud i striber, kan det være fristende at køre i midten. Men midten er ofte glattere end siderne, fordi hjulene komprimerer sneen.
Det her afsnit giver nye bilister et solidt fundament – ikke bare en liste over teknikker, men en forståelse for, hvorfor de virker. Og den forståelse gør vinterkørsel langt mere overskuelig i praksis.
Hvordan du genvinder kontrollen, når bilen skrider
Der er næsten ingen situation, der får pulsen til at stige som følelsen af, at bilen begynder at skride. Det sker ofte hurtigere, end man tror. Mange nye bilister reagerer modsat af, hvad der faktisk hjælper, og derfor bliver et lille slip til en unødvendigt farlig situation. Det gode er, at teknikken bag at genvinde kontrollen ikke er kompliceret – men den skal sidde på rygraden, før du står i øjeblikket.
Forstå, hvorfor bilen skrider
Et skred opstår, når dækkene mister grebet og ikke længere kan “holde fast” i vejen. På is og hårdt pakket sne er vejgrebet lavere end normalt – nogle undersøgelser viser, at friktionen kan falde med helt op til 90 % sammenlignet med tør asfalt. Det betyder, at selv små bevægelser i rattet eller pedalerne kan tippe balancen.
Der findes to typer skred:
- Forskydningsskrid (understyring): Bilen fortsætter ligeud, selvom du drejer på rattet.
- Bagendeskred (overstyring): Bagenden svinger ud til siden (den klassiske “fishtail”).
Begge føles forskellige i kroppen, men løsningen begynder med det samme grundprincip: panik er din værste fjende.
Sådan genvinder du kontrollen – trin for trin
- Slip speederen
Mange presser speederen ned i chok – det gør situationen værre. Når du slipper speederen, hjælper du dækkene med at finde vejgreb igen. - Styr i skredets retning
Hvis bagenden glider til venstre, drej let mod venstre; glider den til højre, drej mod højre. Det føles intuitivt forkert – men det stabiliserer bilen. Det handler ikke om at “overstyre”, men om at være præcis og rolig. - Hold blikket i den retning, du vil
Mennesker har en tendens til at stirre på det, de frygter (fx en lygtepæl). Men kroppen følger øjnene. Ser du mod udgangen af skredet, styrer du langt mere stabilt. - Undgå pludselige bremsninger
Hårde bremser forværrer skredet, hvis du ikke har ABS – og selv med ABS kan det skabe ustabilitet. Let og kontrolleret tryk er langt bedre.
Moderne biler hjælper – men kun til en vis grænse
ESC (Elektronisk Stabilitetskontrol) kan reducere risikoen for alvorlige ulykker i glat føre markant. Ifølge EU’s transportsikkerhedsdata kan ESC mindske soloulykker med op til 40 %. Men systemerne kan ikke trylle. Hvis du kører for stærkt, reagerer voldsomt eller ignorerer glatte forhold, mister bilen stadig grebet – og du ender stadig i et skred.
Derfor er teknikkerne ovenfor vigtige, uanset hvilket udstyr bilen har. Bilens systemer er en hjælp, ikke en erstatning for god køreteknik.
Øvelse gør dig rolig, når noget går galt
Det kan virke skræmmende at tænke på, at du skal kunne reagere instinktivt i et splitsekund. Men selv kort træning hjælper. Erfaring fra danske køretekniske centre viser, at elever, der har prøvet kontrolleret udskridning blot et par gange, reagerer langt mere stabilt og roligt i ægte vinterforhold
Hvornår bør du helt lade bilen stå?
Det lyder måske mærkeligt midt i en artikel, der handler om at lære at køre sikkert på is, men nogle dage er forholdene så vanskelige, at selv erfarne bilister vælger at lade bilen stå. Det gælder især, når vejene kombinerer flere risikofaktorer på én gang: sort is, snefygning og meget lave temperaturer. Sort is er den mest lumsk – næsten usynlig, glat som glas og ofte årsag til tidlige morgenulykker. Vejdirektoratet har tidligere vurderet, at op mod 25 % af vinterulykker på landeveje sker under forhold, hvor føreren ikke kan se isen før det er for sent.
Sig nej til turen, når…
Der findes nogle klare signaler, der burde få enhver til at overveje, om turen kan vente:
- Temperaturen ligger omkring frysepunktet, men vejene ser våde ud (klassisk sort is-situation).
- Der falder slud, som hurtigt fryser til en hård overflade.
- Kommunen melder om begrænset saltning i dit område.
- Kraftig fygning dækker vejstriberne på få minutter.
- Bilister omkring dig kører usædvanligt langsomt – ofte et tegn på ekstremt glatte forhold.
Det betyder ikke, at du skal aflyse alt i vinterperioden. Men hvis forholdene er så ustabile, at du føler et stik af tvivl, er det sjældent en dårlig idé at vælge et alternativ. Mange danskere gør det faktisk; en rapport fra DTU Transport viste, at hver fjerde bilist vælger at lade bilen stå mindst én dag hver vinter på grund af glat føre. Det er ikke et tegn på usikkerhed – det er sund fornuft.
Hvorfor det nogle gange er smartere ikke at køre
Problemet med isglatte veje er, at selv den bedste teknik og de mest avancerede assistentsystemer bliver begrænset. Friktionen falder dramatisk, og når et dæk glider, kan ingen elektronik kompensere for alt. Ved meget lave temperaturer mister dækkene også en del af deres fleksibilitet – op til 20 % ifølge flere europæiske test – hvilket gør det endnu sværere for gummiet at “gribe” overfladen.
Dertil kommer, at andre trafikanter kan skabe farlige situationer, selv hvis du selv gør alt korrekt. En lastbil, der mister grebet i et lyskryds, fylder hele vejen. En bilist med slidte vinterdæk kan skride ind i dig, selv om du holder stille.
Vi anbefaler også, at du læser vores artikel om sikker kørsel i kraftig regn.
Gør beslutningen nemmere for dig selv
Hvis du er usikker på, om turen er sikker, hjælper det at stille sig selv tre spørgsmål:
- Er turen nødvendig netop nu?
- Kan jeg vente en time eller to, til der er saltet mere?
- Har jeg et alternativ (bus, tog, fjernarbejde)?
Ofte er det sværeste ikke at lade bilen stå, men at acceptere, at det faktisk er det bedste valg i situationen. Men når vejene reelt er livsfarlige, er beslutningen ikke et nederlag – det er en ansvarlig handling.
Ofte stillede spørgsmål om kørsel på is og sne
Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål nye bilister stiller, når det handler om sikker kørsel på glatte danske veje:
1. Hvordan ved jeg, om mine vinterdæk er gode nok?
Tjek mønsterdybden – mindst 3 mm anbefales. Du kan også se efter slidindikatorer på dækket og sikre, at dækket er korrekt oppustet. Nye vinterdæk giver bedre greb og kortere bremselængde.
2. Skal jeg bruge snekæder på alle veje?
Ikke altid. De er mest nødvendige på stejle eller ubelagte veje. Men i kraftig sne kan snekæder være livsvigtige for at komme sikkert frem.
3. Hvordan bremser jeg sikkert på is?
Bremse blidt og jævnt. Hvis bilen har ABS, hold foden på bremsen og lad systemet gøre arbejdet. Undgå hårde opbremsninger, da det kan føre til skred.
4. Hvad gør jeg, hvis bilen skrider?
Hold roen. Drej hjulene i den retning, du vil køre, og undgå panikbremser. Lette justeringer er ofte nok til at genvinde kontrollen.
5. Hvordan kan jeg blive mere tryg som ny bilist på vinterveje?
Øvelse under sikre forhold er nøglen. Start med korte ture på mindre trafikerede veje, lær bilen at kende på glat underlag, og vær opmærksom på vejrforhold. Mange unge bilister oplever, at deres selvtillid vokser, når de træner regelmæssigt.